Paul Korsgaards hjemmeside

Videnskab

 Tilbage

Videnskab har interesseret mig siden jeg var ganske ung, specielt fysik, delvis kemi. Da jeg startede på ingeniørstudiet og mange år frem, var der for at blive forsker. Jeg har aldrig været forsker, men har dog lavet ”semi” forskning, f.eks. indenfor mønstergenkending. Når jeg i dag ser tilbage, føler jeg at jeg har haft et meget mere spændende liv, end jeg kunne have haft som forsker. Atommodel

Mine fans indenfor videnskab er to:

 

Isac Newton med hans 3 love:Isac Newton

Specielt anden lov (kraft = ændring i impuls eller F = dI/dt). Den kendes nok bedst som kraft = masse x acceleration (F = M x dV/dt) der er et specialtilfælde, hvor dM/dt = 0. Differentierer man I =∂I/∂t, gøres dette jo partielt, da I = M x V og resultatet bliver derfor F = ∂M/∂t + ∂V/∂t hvor ∂V/∂t jo er A, accelerationen (ændring i hastighed eller fart, med hensyn til tiden, afhængig af om V er en vektor eller en skalar) og dM/dt jo er ændring i masse, effekten en jetmotor bruger, en skibsskrue eller kraften man mærker når man holder en kraftig bruser eller en kraftig vandslange.

Tænk at Newton i det sekstende århundrede kunne udføre så abstrakt tænkning.
 

Albert Einstein: Hans relativitets teori, herunder specielt hans energiligning: E = M x C2, den er simpelthen fantastisk, ligesom Newtons love.

Newtons love kan jeg forholde mig 100% til, det kan jeg ikke med Einsteins. Min fantastiske lærer på DTU, der forelæste i relativitetsteori, lærte os at forstå, at det var heller ej mennesker forundt at forstå den, vi bruger for øvrigt den samme betragtning om gudsbegrebet i teologien. Han havde givet forelæsningen på 80 timer i 26 år dengang. Det var en stor lettelse for mig at få det at vide, måske vil jeg en dag komme med forklaringen her.

En meget forsimplet form for forklaring er: Hvem kan forstå en hastighed på 300.000 kilometer pr. sekund eller 1.080.000.000, 1,8 milliarder kilometer i timen? C, eller lysets hastighed i vakuum, har jo ca. den værdi, hvilket betyder at C2, som den jo er opløftet til i energiligningen, er 1.166.400.000.000.000.000 [kilometer2/ time2]. Jeg ved faktisk ikke om tallet kan skrives som tekst på dansk, det svarer jo til 1,1664 x 1018. 1018 er for øvrigt indenfor frekvensen af synligt lys.

En anden ”folkeskole” forklaring kan være. Hvem kan forstå tiden går langsommere når man bevæger sig med en (hurtig) hastighed, hvem kan forstå en meter bliver kortere når man bevæger sig (hurtigt) og hvem kan forstå alt bliver tungere når det bevæger sig (hurtigt). Alt set fra observatørens synspunkt.

En tredje fra kvantefysikken. Hvem kan forstå at en elektron når at ”suse” rundt om kernen ca. 107 eller 10.000.000 gange i sekundet.  
Tvillinge paradokset
Et klassisk eksempel er også tvilling paradokset.

Én af mine tidligere programmører, der er født og uddannet i Tyskland, atomfysiker, doctor, Ph.D. Albrect Reiman, har jeg fået til nu tre gange at fortælle hvad der sker, hvis jeg forestiller mig, at jeg kunne se uendelig langt ud i verdensrummet. Jeg fatter ikke en pind af forklaringen, der typisk tager en time, men hvor er den dog flot, jeg nyder den. Der indgår bl.a., termodynamik. Forklaringen er baseret på relativitetsteorien. Jeg vil undlade svaret her, det vil simpelthen forvirre, men du er velkommen til at få det på e-mail.

Jeg gik engang til en forelæsning på DTU der hedder: ”Matematik for dataloger”. Vor forelæser Frank, kom med en udtalelse jeg husker som om det var i går: ”Vi har i forskningen fundet ud af, at vinkelsummen i en trekant, ikke er 180 grader! Den er enten lidt over, eller også er den lidt under! Det sidste har vi dog ikke endeligt fundet ud af endnu!” Jeg tænkte, det var da en dårlig vittighed, der blev også grint, og en del studerende mistede respekten for Frank. Og nej, absolut nej, jeg fatter ikke at den rette linie i virkeligheden er krum, hvilket også er en grundlæggende betragtning i Albrecths tidligere nævnte udledning.
Holger
Jeg nyder engang imellem at gå til en forelæsning i atomfysik hos Holger Bech Nielsen på Niels Bohr instituttet, Københavns Universitet, hvor han jo har været professor i mange år. Jeg fatter ikke en pind af hvad han siger under forelæsningen. Men hvor en hans entusiasme dog vidunderlig og hvor er hans forklaringer flotte, jeg har altid nydt intelligente mænd som kvinder. Jeg mødte Holger første gang i 1994 i filosofisk sammenhæng. Da jeg talte med ham i pausen, troede jeg først han var psykisk syg. :-) :-) :-) (undskyld Holger, det var kun de første par minutter.)

Se engang herlige Holger på DR2 forklare lidt op partikler og gudens mulige indvirkning på disse.

Se også skønne Holger forklare om hændelser omkring realivitetsteorien.

Indenfor videnskaberne, interesserer jeg mig, i prioriteret rækkefølge, for:

 

Prioriteterne kan nemt ændres over tid.

 

Helt generelt har jeg altid interesseret mig i det jeg har sværest ved. En psykolog sagde for nyligt (2010) til mig, at jeg udfordrer mig selv ved det. Det var hun vist ikke så glad for, set fra en psykologisk betragtning. Jeg kunne for øvrigt godt forstå hendes forklaring på det, jeg skal ikke komme med forklaringen her.

 

På ingeniørstudiet specialiserede jeg mig også i de to sværeste fag. Reguleringsteknik (automatic control)og svingningsteori (vibration theory), jeg fik 13 i begge fag da jeg dimmiterede. Førstnævnte havde jeg taget som selvstudie, det andet delvis som selvstudie. Jeg kan stadig give maskiningeniører og maskinmestre ”tæsk” i begge fag. Jeg forstår begge fag teoretisk, såvel som i praksis.  

 

Automatic control

Ser man på min opremsning, er det faktisk kun klassisk fysik jeg har nemt ved. Atomfysik, til dels filosofi, er dem jeg har sværest ved. Jeg vil lige nævne, at jeg på gymnasiet har undervist i relativitetsteori på A niveau, så jeg kan godt regne med både energiligningen og Einsteins øvrige relativitetsteorier, men jeg kan ikke forholde mig til dem. Atomfysik er det eneste fag jeg har læst to gange på DTU.

 

Mine Videnskabelige to grundsætninger

 

Indenfor videnskaben, er der to grundsætninger der betyder noget for mig, og som er de mest fundamentale og grundlaget for videnskaben:

 

Intet kan komme at intet, og intet kan forgå til intet!

 

Denne sætning kan lyde meget banal, hvad den såmænd også er på et niveau, på et andet niveau kan den også synes utrolig kompleks. F.eks. indenfor datalogien, har den da af og til givet mig problemer, ikke at jeg ikke har kunnet eftervise den, men at det har været svært. Jeg er nødt til at understrege, at den gælder indenfor al  videnskab, og ikke dækker overnaturlige fænomener og heller ej dækker metafysikken, men naturligvis også kan forekomme i denne. Sætningen ses f.eks. anvendt fuldgyldigt (naturligvis) indenfor.

 

Teologisk set er det lidt af en udfordring hvad guden skabte verden af. Naturligvis har det en forklaring, teologi er jo en videnskab. jeg vil undlade forklaringen her, men fremsender den gerne på e-mail.  

 

En anden helt grundlæggende sætning, kan også synes banal og yderst kompliceret på samme tid:

 Tilbage

For teori og fænomener gælder at er der uoverensstemmelser mellem disse, er det altid fænomenerne der er de rigtige.

 

Her defineres fænomener som det vi oplever i den virkelige verden. Dette såvel statiske som dynamiske fænomener. F.eks.: Solen står op, en sten falder nedad, lys gør at vi kan se, det regner i dag. Dette kan måske i et tilfælde være i uoverensstemmelse med hhv. Teologien/Astronomien, fysikken (loven om almindelig massetiltrækning), atomfysikken/lægevidenskaben og metrologien. Her gæller i alle tilfælde at observationerne (fænomenerne) er de rigtige.

Græsk filosofi

 

Filosofisk kan der spindes en lang ende over dette, som jeg vil undlade, ud over at sige, at næsten hele vor verden er empirisk. Dette vil sige, at næsten alt vi ved, er erfaringsbaseret, og vi kan principielt, filosofisk set, ikke vide om den computer du læser dette på, principielt findes. Din erfaring, empiri, siger den gør det ud fra din perception. Og, naturligvis findes computeren! Ville du påstå at den ikke findes, ville du kunne opfattes som psykisk syg f.eks. som at have tvangstanker, en psykose eller hallucinationer, men også som meget dårligt begavet. Jeg har faktisk været ude for at et mennesk blev opfattet som dette flere gange, dette som et fænomen. Og dette med god grund, set fra mit synspunkt.

 

Husk – husk – husk. Dette betyder ikke, at vi derved kan tillade os, videnskabeligt set, at opfinde andre mulige modeller, ud fra antagelser vi gør os. Dette giver os heller ej, mulighed for at sige at videnskaben er forkert, førend vi entydigt kan bevise en modstrid, og denne er bevist ud fra fænomenerne. Her falder ”nytænkere” ofte i.

 

En anden vigtig ting, når vi snakker nytænkning, er at findes der f.eks. en analogi eller en teori, der falder sammen med nytænkning, er dette ikke et bevis for at nytænkningen er rigtig. Dette er alene en understøtning af nytænkningen, og alene, i tilfældet hvor vi ikke snakker om en analogi, naturligvis. Sidst nævnte kan eksemplificeres ved at loven om almindelig massetiltrækning gør at en sten falder ned af når vi  slipper den, ikke medfører at humøret falder når vi slipper det.

Fire små eksempler hentet fra Københavns Universitet:

Fire opfattelser af forskellen på tro og viden

Af Poul Lübcke.

  1. Der er en glidende overgang mellem tro og viden, og det, der i dag er troens område, vil måske i morgen være et område, som vi ved noget om. I denne forstand er vi alle "troende" på en eller anden måde.
  2. Troen går her klart ud over, hvad vi - i hvert fald i denne verden - kan vide noget om. Men troen er ikke modsætning til vores viden. Den er overrationel - ikke irrationel. Thomas Aquinas ville f.eks. stå for denne position.
  3. Troen hævder noget om virkeligheden, som strider imod det, vores viden fortæller os og er derfor absurd eller paradoksal og fordrer, at vi vælger, om vi vil tilslutte os det verdensbillede, som vores viden lægger op til, eller om vi skal kaste os ud på "70.000 favne vand - og dog tro", som Kierkegaard bl.a. taler om.
  4. Troen er noget helt andet end viden, fordi viden udtaler sig om kendsgerninger, medens troen er en livsform med bestemte ritualiserede sprogspil, som ikke hævder noget om verden. Denne opfattelse af forholdet mellem tro og viden findes tydeligst hos Wittgenstein, men genfindes også i forskellige former for strukturalistiske og narrative opfattelser af troen.

Hør her et rigtigt spændende og fantastisk godt foredrag om tro og viden:

 

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=802085&ErrorCode

 

Foredraget er Ole Hartling søn af Poul Hartling og overlæge. Medlem af Etisk råd.

Et eksempel:

 

Jeg var for ganske nylig (2010) til et foredrag hvor sexologen Alex Vartman, fortalte om et tantra fænomen, der også kan måles i neurologien, og dermed er et fænomen, her som stoffers koncentration i hjernen. Som han understregede, er dette ikke et bevis for tantra filosofien, men en understøtning af teorien via et fænomen.

 

MEN ---- Hvad kan vi så sige med sikkerhed? Dette giver anledning til en lang lang filosofisk betragtning der siger: Vi kan intet vide om denne verden, bortset fra vi lever og at vi har følelser.

 

Denne betragtning kan naturligvis eftervises videnskabeligt og har vidt rækkende konsekvenser, prøv selv, ud fra denne betragtning, at tænke over:

 

 

Husk husk husk atter engang, dette kan udmærket danne grundlag for nye hypoteser, med vil aldrig kunne danne grundlag for at en anden teori, med mindre denne teori stemmer overens med fænomenerne og danner en modstrid, til den teori, vi havde i den konventionelle videnskabelige teori til at beskrive fænomenet.

 Tilbage

Paradigmer:

Opstår ovennævnte, taler vi om et paradigme skift, der findes ganske få i verdenshistorien, jeg kan lige komme på: Opdagelsen af at jorden var kugleformet og ”svævede” i rummet, æterteorien fra ca. 1880 (forsøget i Chicago, herunder), Bohrs atommodel for brint og Einsteins relativitetsteori. Disse ændrede henholdsvis modellerne: Jorden er flad, lyset udbreder sig i forhold til æteren, opfattelsen af protroner, neutroner og elektroners opførsel og sluttelig en korrektion af Newtons love og synet på C, lysets hastighed.

 

Et eksempel, æterteorien og et paradigmeskift:

Michelson-Morley-eksperimentet, (efter A.A. Michelson og E.W. Morley), forsøg udført i 1887 i Chicage på at måle Jordens bevægelse i forhold til æteren. Æteren var et hypotetisk medium, som lys og anden elektromagnetisk stråling formodedes at udbrede sig i. Ifølge æterteorien ville lysets hastighed i forhold til Jorden variere som følge af Jordens bevægelse gennem æteren. Fx ville lyshastigheden være mindst, når Jorden bevæger sig i samme retning som lyset, og størst, når Jorden bevæger sig i modsat retning af lyset.

Den hyperkorte version af konklusionen er at lyset udbredelse ikke er afhængig af medføringshastighed, hvilker ca. 25 år senere gav anledning til Einsteins reletivitetsteori.


Jesu fødsel, opdagelsen af DNA og græske skoler i filosofi, opfattes ikke som paradigmer globalt set, og i min verden. OK, jeg vil dog i mit univers, opfatte opdagelsen af de irrationelle tal som et ”lille” paradigme. Det skete ca. 350 år før vor tidsregning. Pythagoras koncentrede sig specielt om 2 1/2 , også kendt som kvadratrod to.

 

Bemærk at man af og til ser termen paradigme brugt om noget der ikke er et paradigme. F.eks. var Bill Gathes i ca. 1994 – 1995 meget fremme med omtalen af det objektorienterede paradigme. Ja, jeg har sågar, til min store undren, hørt professor Peter Naur omtale det på Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU) til hans 25 års jubilæum. Jeg kan bevise på simpel form at det er noget sludder ved følgende axiom:

Den objektorienterede teknologi er ikke en teknologi der får os til at se anderledes på den hidtidige proceduralorienterede teknologi, sandelig heller ej forkastede den.

Der er nogle få yderligere ting vi ved er rigtige, disse er menneskeskabte, og alle et udtryk for hjernespind. Herunder hører logikken og matematikken.

 

Uendelighedsbegrebet.

Jeg harUendelig i mange år interesseret mig for begrebet uendelig, filosofisk er det et spændende begreb, for mig fordi det er yderst abstrakt. Inden for visse fænomener kan jeg forholde mig til det. F.eks. at talrækkerne er uendelig lange, at rækkeudviklinger kan konvergere når der er uendelig mange led og f.eks. én divideret med grænseværdien 0, ”giver” uendelig og ligeså at Δ kan gå mod 0 i infinitesimalregningen.

Eksempler på ting der er udtryk for uendelighedsbegrebet:

Tilbage