Paul Korsgaard hjemmeside, håndværk


Tilbage 

Håndværk jeg kan udføre:

 

paul håndværker


Jeg kan lave mange former for håndværk. Af én eller anden grund, falder det mig let at lære håndværk. Jeg er bedst til groft arbejde, jeg har lyst til at sige desværre, for jeg ville så gerne også kunne lave ”fint” arbejde, hvilket jeg da også gør, men det er ikke det jeg er bedst til.  

Her nogle eksempler:

 

Tømrerarbejde:

 

Jeg nyder virkelig at lave tømrerarbejde. Da jeg var 19 år satte jeg en komplet loftsetage i stand der hvor jeg boede, hvilket vil sige stue, badeværelse, gang, køkken og soveværelse. Et par år senere, lærte virkelig meget om tømrerarbejde af min daværende kærestes storebror, Arne. Vi udbyggede loftsetagen på deres forældres hus, til at have fire værelser, dette sammen med Arnes lillebror Kaj.


Paul VindueHen af vejen har jeg arbejdet sammen med flere tømrere, og også her har jeg den evne, at jeg kun skal se én gang hvordan det laves, så kan jeg selv. Min ven Steen Elefsen og hans far, har også lært mig meget, ingen af os tre er tømrere, Steen er uddannet af mig som ingeniør og hans far var arkitekt. Men begge har samme evne som jeg, med kun at skulle se det én gang. Steens far er den dygtigste tømrer jeg endnu har mødt. Han er desværre død for mange år siden.
Steen er for øvrigt også typen der kan lave ALT ligesom jeg, bortset fra elektrikerarbejde, som jeg ville kunne lære ham som ingenting.

Jeg nyder at lave tømmerarbejde hvor der indgår kraftige konstruktioner, men laver også f.eks. gulve, vægge, lofter, tage, isolering, carporte, sommerhuse osv.

Billedet viser et eksempel der nok snarere nærmer sig snedkerarbejde. Det viste vindue er et jeg selv har lavet, idet vinduet skal have specielle mål, da det skal sættes i en ydervæg hvor jeg har skåret hul til det i væggens mursten.    
 

Elektrikerarbejde:

 

Paul laver hovedtavleJeg begyndte, sammen med min Far, at arbejde hos en elektriker i Gram da jeg var 12 år. I starten slog jeg kabler op og cementerede rør. Vi lavede strøm på mange landbrug, og der var der brug for at slå metervis af kabler op med de gammeldags galvaniserede jernbøjler og elektrikersøm, også galvaniserede. Allerede som 12 årig, lærte jeg banale ting om at forbinde ledninger til 220 volt installationer, hvilket vil sige stikkontakter, afbrydere og lampeudtag, bortset fra korrespondance afbrydere, som jeg først som 13 årig lærte jeg at forbinde, samt hvad man yderligere havde brug for, specielt indenfor kraft. Dette vil sige 3 x 380 volt, nul og jord, jeg kunne på dette tidspunkt også sætte FI relæer op, hvilke vi satte virkelig mange op af, da de blev et krav når der f.eks. skulle installeres vaskemaskine. Disse , var en afløser for jordslutningsrelæerne, der havde været brugt nogle år. FI står for fejlstrøms indikering, og disse er i dag udviklet til HpFI relæer. Jeg fik efterhånden speciale i automatik, hvilket jeg stadig nyder at lave.

Jeg kan i dag arbejde sideordnet med en elektrikersvend, hvilket jeg har gjort nogle måneder i 2008, hvor det blev påbudt at have HpFI relæ og jordforbindelse i alle installationer, hvilket mange af de gamle ejendomme i København stadig ikke havde.

På billedet er jeg ved at forbinde en hovedtavle med i alt 18 grupper, bestykket med automatsikringer og to HFI relæer. Yderligere for-sikringer.

 

Murerarbejde:

 


Paul murerMurerarbejde begyndte jeg først at lære i 35 års alderen. Jeg startede med at støbe gulve og ligge klinker, senere blev det også til at sætte klinker op. Jeg lærte senere at mure, begyndende med en skorsten, senere også egentlig mur. Jeg kan pudse og berappe, filte og andre ting. Jeg startede med at blande cement som 12 årig, hvor jeg dengang pudsede riller, som tidligere nævnt. Jeg blandede naturligvis også selv sand, cement og kalk. Pudse riller vil sige at mure elektrikerrør til i forhakkede riller. I dag skærer man sådanne med en rillefræser, hvilket jeg også kan.

På billedet er jeg ved at bygge en skorsten om til en brændeovn. Billedet viser samtidig flere former for håndværk. Murerarbejde naturligvis, men også elektrikerarbejde ved kablerne der hænger ned til venstre i billedet. Der er tømrerarbejde idet hele væggen skal beklædes med gips ligesom man skimter at der skal sættes dørbeklædning og fodlister op. 

 

Smedearbejde:

 

Paul smedearbejde
Smedearbejde interesserer mig virkeligt meget. Jeg arbejder af og til sammen med den lokale smed Kurt, det nyder jeg virkeligt. Jeg vil helst lave grovsmede arbejde, om ikke andet, så noget der ikke er alt for tæt på klejnsmede arbejde. Jeg nyder meget at lave svejste konstruktioner, boltede også. Ligeså nyder jeg at beregne på konstruktioner inden de realiseres. Normalt vurderer jeg bare, for ikke at sige altid, hvilket jeg er rimelig god til, viser det sig i praksis såvel som ved en kontrolberegning.

Billedet her viser en gammel gårpumpe der var gået i stykker, bla. var den frostsprængt. Pumpen fik ny plejlstang som jeg svejste op, nyt stempelpakning, nye ventiler og nye bolte. Pumpecylinderen blev honet og bag efter blev det hele sandblæst. Herefter grundet, vandslebet og sprøjtelakeret med to komponent autolak, der vil holde i årtier som det gør det på en bil.

Så her indgår smedearbejde og autolakeringsarbejde.
 

Pladesmedearbejde:

 

Det jeg bedst kan lide at arbejde med ved biler er karosseri arbejde, det man i fagsproget kalder en autoopretter. Jeg kan lide at laver store opretningsopgaver for rustskader, men også konventionel opretning efter trafikskader.


Blikkenslagerarbejde:

Pauls skotrende
På billedet til højre laver jeg en anden form for pladearbejde, skotrender til en ejendom på Frederiksberg. Sådanne laves ved hjælp af primært zink, sekundært bly. Dette loddes sammen med loddetin, der er en blanding af bly og aluminium.

Alt er håndlavet efter tømreren har lagt bjælker, her en kraftig bjælke på 8” x 8”, hvilket vil sige 20 x 20 centimeter. Bjælken alene vejer næsten 200 kilo og er 9 meter lang. Tagkonstruktionen er to etager høj, og bygget ovenpå 5 etager med høj kælder. Jeg satte mig en morgen op på tagryggen og nød solopgangen over København, der er virkelig udsigt deroppe fra, det svarer jo til at sidde ovenpå syvende etage. I klart vejr kan man se til Sverige.

På billedet til venstre kan man se stilladset vi arbejdede på. Vi var tømrere, murere og blikkenslager (mig). Jeg har virkelig højdeskræk (hypsofobi), så slemt jeg kan have svært ved at gå 3 meter op af en stige, så det var en udfordring at skulle derop. Jeg øvede mig dagen forinden, og nåede faktisk hele vejen op af de ydre trapper første gang, hvilket jeg så gjorde nogle gange.

Næste udfordring blev at klatre op af det frilagte tag, med løse tagpander, og små rådne lægter. Det var jo ikke nok bare at klatre op til hvad der svarer til 7. etage, jeg skulle jo også arbejde deroppe og have værktøj med i hænderne. 

 

Mekanikerarbejde:                                        

Jeg er ligeså god til mekanikerarbejde,Jens Bonde som jeg er til elektrikerarbejde. Jeg er også udlært mekaniker ude på landet. Vi lavede kun gamle biler, hvilket er det svære af mekanikerarbejdet. Vi kaldte ofte de autoriserede værksteders mekanikere, i spøg, reservedelsudskiftere. Jeg vedligeholder tre biler for venner, bl.a. min bedste ven Marianne, det synes jeg er skægt, men ud over dette gider jeg ikke laver biler, og har da også i 25 år fået mine egne biler lavet hos mekaniker. Det værste for mig ved at lave mekanikerarbejde er at mine hænder blider møgbeskidte. Mine hænder har en evne til at modtage oliesnavs og absorbere dette. Det kan ikke fjernes med Swafega, Plum, vaskepulver med sand i ol. Først i 1992 gav en kvinde mig det tip at man kan bruge klorin. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Dette gøres ved at komme hænderne i ren klorin et kvarter, medens de ind i mellem skrubbes.

Billedet viser værkstedet hvor jeg er udlært hos Jens Bonde. Skorstenen er opsat under 1. energikrise i 1974. Af en gammel "kakkelovn" konstruerede Jens og jeg en ovn der kunne brænde spildolie af, for at spare på den dyre fyringsolie. Dette i håb om at få bare lidt varme på værkstedet om vinteren, hvor vandet til at efterfylde vand på bilers kølere gadt kunne fryse til is. Dette var den 2. grund til jeg stoppede som mekaniker, jeg kunne simpelthen ikke klare kulden.

I dag hevde den "nok ikke" gået med fyret i flere henseender! :-)

 

 

Jeg har ikke problemer med at reparere moderne biler, endskønt jeg her i 2011, ikke har arbejdet professionelt i 33 år, hvilket jeg sidst gjorde under mit studie. Dette skyldes nok flere ting. Min store interesse for biler, min uddannelse som civilingeniør, og min evne til at sætte mig ind i ting. Jeg nyder i den grad at komme til syn med en bil og rigtig få en snak med én der ved noget om biler, manden der syner. De lytter altid opmærksomt når jeg fortæller om syn i halvfjerdserne, der var noget helt andet end syn i dag. Det var meget mere omfangsrigt end dengang, og dette af gode grunde.

 

VVS:

 

VVSJeg har i høj grad lært mig selv at lave VVS arbejde, og kan lave både vand, varme og sanitet, men ikke gas (endnu). Jeg er gammeldags når jeg laver vand og varme, på den måde, at jeg stadig anvender galvaniserede vandrør i stedet for pexrør, der hvor jeg kan komme til det. Dette medfører så at jeg skærer gevind og skruer komponenterne sammen med gammeldags hamp og paksalve, det lære jeg faktisk da jeg var 11 år. Jeg nyder meget at lave VVS, men er ikke specielt hurtig til det. Jeg har lavet flere komplette installationer i sommerhuse og kolonihavehuse, det er rigtig spændende. Installationen består typisk af vand, vaske, brusekabine, toilet og varmtvandsbeholder. Alt omkring opvarmning har jeg alle steder lavet elektrisk.

 

Autolakering:

 

Jeg arbejdede hos en autolakerer i Haderslev, Højglans, nogle måneder i Haderslev da jeg var sytten år. Dette primært for at lære noget om lakering af biler og det gjorde jeg vel nok! Det vat autolakerere af den gamle skole jeg arbejdede hos. Rudi, der i virkeligheden hed Rudolf, og Schrader. Når vi reparerede lakken på en bil, blandOpel GTede Rudi selv farven. Den passede ikke i farven, nej, den passede altid fuldstændig i farven. Rudi kunne også staffere cykler i fri hånd, fantastisk. Jeg har lige siden nydt at lave den form for malerarbejde, og al form for malerarbejde jeg laver er derfor baseret på sprøjteteknik, da jeg slet ikke egner mig til at arbejde med pensel og derfor ikke gør det!

At lakere en bil er et yderst tilfredsstillende arbejde i forhold til anden mekaniker arbejde. Man starter med at se en bil der trænger til at blive lakeret (jeg kalder det malet, da man bruger dette udtryk flittigt i Sønderjylland), jo mere man arbejder på den, jo værre ser den du, grundet spartelarbejdet, til sidst forfærdelig. Så bliver den grundet, vandslebet og lakeret. Selve slutlakken tager det vel en god ½ time at give den, og den gennemgår da en forvandlingsproces fra mat vandslebet primer til at være skinnende blank som en ny bil. Dengang tog det typisk 40 timer at lakere en bil, hvor 90% af tiden går med at spartle og slibe. Sprøjtepistolen har man nok samlet i hånden en time, hvor der påføres 4-6 liter grundmaling, og 3 – 4 liter lak. Jeg har sjælden mødt folk udenfor automobilbranchen der er klar over dette.

Bilen der er vist her er en Opel GT, også omtalt under biler, den har fået hele "armen". En bil jeg lavede til mig selv først i halvfemserne. Bilen blev lavet som en udstillingsbil. Sen har ud over metallic lak, fået 12 gange klarlak for at give den dybde. Bilen er larkeret overalt. Nedenunder, motorrum, kabine. Der er ingen steder orginal rød tilbage.     

 


Ud over det her nævnte kan jeg såmænd også andre ting. F.eks. dreje på en drejebænk, fræse på fræsemaskine og fælde træer. Jeg kan (naturligvis) også installere netværk, trådbåret som luftbåret. Dette selv om jeg ikke er "hardwaremand". 

 

Jeg har arbejdet som multihåndværker i et par år, i mit firma håndværksmesteren.dk, klik på linket for at se min daværende webside: håndværksmesteren.dk

Tilbage