Paul Korsgaards hjemmeside
Filosofi
 Tilbage
Jeg har Interesseret mig i filosofi i ca. 24 år. Jeg har to indgangsvinkler. Den første opstod i 1981, da jeg læste i Dansk Data Elektroniks litteratur og talte med datalogerne. Ofte blev der brugt udtrykket: ”Systemets filosofi”. Jeg forstod sådan lidt overordnet hvad det betød, men ikke i dybden, og tænkte dengang at det kunne være rart at forstå hvad begrebet i virkeligheden stod for. Det gav nu ikke anledning til at gå til forelæsninger, i det, tiden heller ej var til det. Jeg var dengang kun 26 år, og havde en energi, der gjorde at jeg kunne piske rundt mellem flere ting som: studere, arbejde med softwareudvikling og undervise. Heldigvis var alle tre punkter et samlet hele, og meget integrerede, så det tro da pokker jeg var en populær underviser. Jeg underviste jo i de nyeste softwareteknologier, og kunne fortælle om hvordan de blev brugt i den virkelige verden.
 
Senere blev jeg opmærksom på filosofien igen, jeg var en gang om ugen sammen med den lokale sognepræst Morten, og han var én af dem der fik min interesse vagt for teologien, ligeså var den daværende biskop Thorkild Græsholdt en inspirationskilde. Jeg havde også været til et foredrag med Johannes Møllehave om Storm P., hvilket var fantastisk, hvorfor jeg fik meget mere fokus på Møllehave og dermed hans filosofiske interesse i Søren Kierkegaard. En interesse jeg også fik 5 – 8 år senere.
 
Jeg startede i 2003 med at gå til forelæsninger i filosofi og teologi på Københavns Universitet, det var så spændende og jeg gik meget op i det. Som sædvanlig brændte mit hjerte for det jeg fandt svært, men også mit interesseområde, Søren Kierkegaards eksistensfilosofi. Senere, i 2003, startede jeg som studerende på teologistudiet på Københavns universitet. Dette med den primære indgangsvinkel til at læse eksistensfilosofi. Teologien er jo en del af filosofien, som jeg personligt opfatter som en forfinet del.

Tilbage for 24 år siden interesserede jeg mig rigtig meget for metafysikken, så meget at jeg troede at mange af fænomenerne fandtes i virkeligheden, specielt 10 år efter, hvad har jeg dog ikke sagt af sludder dengang som jeg først har indset efter mange år. I 2003, mødte jeg Donal fra Holland der forske i det, jeg kunne helt "følge" ham dengang, og han havde endda foretaget målinger ved hjælp af laserteknologi på Stonhange efter at have spillet klassisk musik på stedet. Efterhånden måtte jeg do se realismen i øjnene.

I dag fatter jeg simpelthen ikke hvordan mennesker ved deres fulde fem kan tro på fænomener som astrologi, healing, kinesiologi, nummerologi, clavoriance osv. Jeg har prøvet på helt åbensindet at se på det, og har da heller ej set noget bevist, såmænd heller ej på mig selv.

Jeg har på det seneste virkelig sat min ind i professor Richard Dawkins og hans serie: "Enemies Of Reason - Slaves to Superstition" og har fundet en meget stor del af forklaringen her. Den handler om menneskets psykologi, hvilket flere forskere, der udelukkende forsker i det, fortrækker om. Interesserer spirutialitet dig, kan jeg bestemt anbefale at se filmene på YouTube.

Han behandler også begreber der fortæller om hvorfor vi banker under bordet (et dansk fænomen), bruger 7 - 9 - 13, at vi ikke må slå et spejl i stykker, 13 til bords osv. Dette med grundlag i forskning allerede fra 30'erne.

Prøv den tanke, at kunne bare et af fænomenerne evidens bevises, altså ikke forklares, men bare bevises, ja, så ville man jo få Nobelprisen, og give anledning til det 3. store paradigme i verdenshistorien. Det er da "mærkeligt" at ingen af disse intelligente mennesker sætter sig ned og beviser det de selv tror på er rigtigt. De fleste kommer, jeg burde sige alle, kommer jo med en sludder forklaring, der gør de ikke vil ikke være med til at bevise det.

Jeg har selv, for år tilbage, opstillet en forsøgsrække for kinesiologi med dobbelt blindtest, men sjovt nok har jeg endnu ikke fået én eneste kinesolig til at være med på forsøget. Skulle der være én derude vil jeg tage mod det med kyshånd, uanset hvad, skrive en afhandling med evidensbeviserne og vil være helt villig til at dele fortjenesten, der givetvis ville være i millionklassen. Vi bruger Københavns Universitet til at komme videre bag efter. Fysikerne, psykologerne og specielt filosofferne vil være ellevilde.

Før vor tidsregning fandt de gamle filosoffer jo frem til at vi ikke kunne sige noget om fremtiden, og dette bevis er ikke modbevist siden. Man kan sågar læse det i Nye Testamente, der for mig personligt er eksistensfilosofi. Alligevel prøvede jeg en clavoriant for år tilbage, prøvede alt hvad jeg kunne at gå åbensindet ind i det. Jeg optog det hele på bånd, bare sig til hvis du vil høre det. Hele båndet er knap en time der fortæller primært om min fremtid og en smule om mig som person. Hun har i alt 3 rigtige, ok, nogle vil nok sige to. De fremgår af båndet og er:

Jeg har som barn været i en have
Jeg vil gerne være lykkelig
Hun kunne se at jeg var/er et godt menneske

Jeg bør nævne at omkring det første punkt, haven, hun kunne se at der var et bindingsværkhus der. OK, det er så ikke noget jeg kan huske, haven kan jeg dog godt huske. Omkring fremtiden var der ikke noget der gik i opfyldelse, den handlede om det næste halvår. Jeg har aldrig forelagt hende det, for selvfølgelig har hun en "forklaring". Disse "forklaringer" er jo helt grundlæggende for at drive den form for spiritualitet.

Der er en professor på Københavns Universitet der forsker i det, det eneste man foreløbig har på verdensplan er at der er en vis signifikans i at en person i et rum, kan fortælle noget om en person i rummet ved siden af. Man har i dag ved dobbelt blindtest bevist at der ingen signifikans er omkring ankupuntur, det kom bag på mig. Man har også i dag bevist at placebooperationer kan kurere lidelsen.

En helt grundlæggende ting ved videnskab er at den er dynamisk. Det betyder at et fænomen kun er rigtigt indtil noget andet er bevist. Dette betyder f.eks. at jorden ikke længere er flad (Columbus), at lyset har en udbredelseshastighed, at de fire grundelementer ikke længere er jord, ild, vand og luft, men derimod det periodiske system der igen er sammensat af kun tre komponenter protroner, neutroner og elektroner lægger man fotoner til dette, har man hele universets sammensætning. Ja, ok, CERN opdager sikkert hen af vejen nye elementarpartikler som Hics partiklen, der netop gør videnskaben dynamisk, men disse har jo kun en forskningsmæssig betydning.

Ser man på de "spirituelle videnskaber" er de kendetegnet ved at være statiske. "Videnskaben" har altid ret, det er fænomenet det er galt med. Så når clavorianten ikke kunne forudsige min fremtid alligevel, har jeg sikkert været under dårlig indflydelse, ikke villet det, der kan have været en ond ånd tilstede osv...........
Tilbage for 24 år siden intresserede jeg mig rigtig meget for metafysikken, så meget at jeg troede at mange af fænomenerne fandtes i virkeligheden, specielt 10 år efter, hvad har jeg dog ikke sagt af sludder dengang som jeg først har indset efter mange år. I 2003, mødte jeg Donal fra Holland der forske i det, jeg kunne helt "følge" ham dengang, og han havde endda foretaget målinger ved hjælp af laserteknologi på Stonhange efter at have spillet klassisk musik på stedet. Efterhånden måtte jeg do se realismen i øjnene.

I dag fatter jeg simpelthen ikke hvordan mennesker ved deres fulde fem kan tro på fænomener som astrologi, healing, kinesologi, nummerologi, clavoriance osv. Jeg har prøvet på helt åbensindet at se på det, og har da heller ej set noget bevist, såmænd heller ej på mig selv.

Jeg har på det seneste virkelig sat min ind i professor Richard Dawkins og hans serie: "Enemies Of Reason - Slaves to Superstition" og har fundet en meget stor del af forklaringen her. Den handler om menneskets psykologi, hvilket flere forskere, der udelukkende forsker i det, fortækker om. Intresserer spirutialitet dig, kan jeg bestemt anbefale at se filmene på YouTube.

Han behandler også begreber der fortæller om hvorfor vi banker under bordet (et dansk fænomen), bruger 7 - 9 - 13, at vi ikke må slå et spejl i stykker, 13 til bords osv. Dette med grundlag i forskning allerede fra 30'erne.

Prøv den tanke, at kunne bare et af fænomenerne evidens bevises, altså ikke forklares, men bare bevises, ja, så ville man jo få Nobelprisen, og give andledning til det 3. store paradigme i verdenshistorien. Det er da "mærkeligt" at ingen af disse intelligente mennesker sætter sig ned og beviser det de selv tror på er rigtigt. De fleste kommer, jeg burde sige alle, kommer jo med en sludder forklaring, der gør de ikke vil ikke være med til at bevise det.

Jeg har selv, for år tilbage, opstillet en forsøgsrække for kinesologi med dobbelt blindtest, men sjovt nok har jeg endnu ikke fået én eneste kinesolig til at være med på forsøget. Skulle der være én derude vil jeg tage mod det med kyshånd, uanset hvad, skrive en afhandling med evidensbeviserne og vil være helt villig til at dele fortjenesten, der givetvis ville være i millionsklassen. Vi bruger Københavns Universitet til at komme videre bag efter. Fysikerne, psykologerne og specielt filosofferne vil være ellevilde.

Før vor tidsregning fandt de gamle filosoffer jo frem til at vi ikke kunne sige noget om fremtiden, og dette bevis er ikke modbevist siden. Man kan sågar læse det i Nye Testamente, der for mig personligt er eksistensfilosofi. Alligevel prøvede jeg en clavoriant for år tilbage, prøvede alt hvad jeg kunne at gå åbensindet ind i det. Jeg optog det hele på bånd, bare sig til hvis du vil høre det. Hele båndet er knap en time der fortæller primært om min fremtid og en smule om mig som person. Hun har i alt 3 rigtige, ok, nogle vil nok sige to. De fremgår af båndet og er:

Jeg har som barn været i en have
Jeg vil gerne være lykkelig
Hun kunne se at jeg var/er et godt menneske

Jeg bør nævne at omkring det første punkt, haven, hun kunne se at der var et bindingsværkhus der. OK, det er så ikke noget jeg kan huske, haven kan jeg dog godt huske. Omkring fremtiden var der ikke noget der gik i opfyldelse, den handlede om det næste halvår. Jeg har aldrig forelagt hende det, for selvfølgelig har hun en "forklaring". Disse "forklaringer" er jo helt grundlæggende for at drive den form for spiritualitet.

Der er en professor på Københavns Universitet der forsker i det, det eneste man foreløbig har på verdensplan er at der er en vis signifikans i at en person i et rum, kan fortælle noget om en person i rummet ved siden af. Man har i dag ved dobbelt blindtest bevist at der ingen signifikans er omkring ankupuntur, det kom bag på mig. Man har også i dag bevist at placebooperationer kan kurrere lidelsen.

En helt grundlæggende ting ved videnskab er at den er dynamisk. Det betyder at et fænomen kun er rigtigt indtil noget andet er bevist. Dette betyder f.eks. at jorden ikke længere er flad (Colombus), at lyset har en udbredelseshastighed, at de fire grundelementer ikke længere er jord, ild, vand og luft, men derimod det periodiske system der igen er sammensat af kun tre komponenter protroner, neutroner og elektroner lægger man fotoner til dette, har man hele universets sammensætning. Ja, ok, CERN opdager sikkert hen af vejen nye elementarpartikler som Hics partiklen, der netop gør videnskaben dynamisk, men disse har jo kun en forskningsmæssig betydning.

Ser man på de "spirituelle videnskaber" er de kendetegnet ved at være statiske. "Videnskaben" har altid ret, det er fænomenet det er galt med. Så når clavorianten ikke kunne forudsige min fremtid alligevel, har jeg sikkert været under dårlig indflydelse, ikke vildet det, der kan have været en ond ånd tilstede osv...........

Tager man bibelen, handler denne jo om kærlighed, ser man den meget abstrakt. Men man kan ligeså godt se den som en lærebog i hvordan vi mennesker kommer bedst igennem livet og hvordan vi har det bedst med hinanden. Man skal her errindre at bibelen er skrevet for ca. 1900 år siden hvad angår det nye testamente, men væsentligst endnu tidligere hvad angår Det gamle testamente. Regner man for øvrigt på tidspunktet for skabelsesretningen ligger denne 860 – 890 år tilbage.
 

Specielt Det gamle testamente handler jo om datidens måde at leve livet på, en slags leveregler, hvilken jo ikke er relevant i dag på alle områder. Én af grundene er f.eks. at prevention er opfundet, ligeså at menneskeheden sagtens kan videreføres selvom mennesker lever i et homoseksuelt forhold. Hvorfor guden så har indrettet os sådan, kan jeg ikke forstå. Både hvad angår menneskers inderlige ønske om at have flere partnere gennem livet, ligeså nogle menneskers behov for at leve i et forhold med samme køn. Grundlæggende i teologien, er, at vi ikke kan forstå gudens ”værk”, kunne vi det, ville vi være guden selv. Jeg var oktober 2010 til et rigtig godt foredrag i folkekirkens regí om homoseksuel vielse. Her kom foredragsholderen, en rigtig god teolog og præst, ind på at en del af Det gamle testamente jo er Science Fiction, et forsøg på at beskrive fortiden udfra en videnskabelig antagelse. Jeg synes det er så flot formuleret. Jeg har læst teologi i hundredevis af timer, men aldrig stødt over denne flotte og korte forklaring.

Jeg fik også en anden hammer god læresætning:

Det giver ikke mening at sige: "Det siger Bibelen!"

Bibelen består af masser af små bøger (62), heraf navnet, der oprindeligt var papirsruller. Disse er fulde af modsigelser, og det er derfor op til hin enkelte at fortolke disse. En banalitet. I 2. Mosebog er der ti bud, de bliver i 5 Mosebog refereret til som 11 bud. Et ganske velkendt fænomen der kan give anledning til stor forvirring, da det er det "oprindelige" 1. bud der er splittet op i to.
 
Søren Kierkegaard siger derfor mange steder at kristendommen er inhuman da vi ikke kan forstå den og Guds handlinger. Der er sandelig også ting fra Genesis og Exudos der er stadig relevante, f.eks. i de ti bud fra Exudos :

 

3. Kom hviledagen i hu (at du holder den hellig)

4. Du skal ære din Far og Din Mor

5. Du må ikke slå ihjel

7. Du må ikke stjæle

8. Du må ikke vidne falsk mod din næste

 

Jeg ser specielt nogle af budene, som værende bud, man var nødt til at have for at komme godt gennem livet, hvad angår at overleve, forældre som børn. Disse er lavet af seksuelle og handler om at man dengang bedst kom gennem livet ved at være monogame:

 

6. Du må ikke bryde ægteskabet

10. Du må ikke begære din næstes hustru (i afkortet version)

 

 

Resten af budene er af teologisk karakter, og handler om at have en støtte og trøst gennem livet. Én af grundene til vi stadig finder stærkt kristne i specielt Vestjylland, hvor farerne på havet var store for fiskerne. En måde at komme gennem livet uden at gå ned, er og var derfor at støtte sig til guden vor Herre om man vil. I virkeligheden er der også 11 bud, som før nævnt. Jeg har ofte tænkt over antallet der er usædvanlig i den kristne tro. De hellige tal er nemlig 3, 7 og 12. F.eks.: Faderen, Sønnen og Helligånden, Syv dage i ugen, Tolv måneder i året. Kommer du i en kirke, så prøv at ligge mærke til hvordan tallene går igen og igen i kirkens konstruktion.

 

Jeg bliver ofte spurgt om jeg er troende. Svaret er ja, jeg er troende som mennesker er flest. Troen er ikke særlig stærk desværre og varierer over tid. Jeg ville gerne være stærk i min tro. Jeg taler ALDRIG om min tro uden for fakultetets mure, og kunne ALDRIG finde på at ”prædike” i ordets overførte betydning, eller endnu værre prøve at omvende folk. Jeg vil godt svare på spørgsmål bliver jeg spurgt, jeg prøver samtidig på ikke at blive for ivrig. Tro er for mig en privat, og delvis intim sag. Jeg diskuterer ALDRIG tro (naturligvis), og taler ikke nedsættende om andre trosretninger. Voldelige som ikke voldelige. Folk der ikke på én eller anden måde har fundet ud af jeg tror, har ingen anelse om det. Jeg bekender mig til Det nye Testamente.

 

Jeg accepterer alle trosretninger, og naturligvis, også troen på at Theos ikke findes, i form af ateismen.

 

Mine filosofiske interesser:

 

Søren KierkegaardI og med jeg interesserer mig for eksistens filosofi, var mit første ”bekendtskab” med denne, en forelæsning om Søren Kierkegaard på Københavns Universitet i 1994. Det viste sig at han skulle blive mit store forbillede. Søren Kierkegaard kan være rigtig svær at forstå og kan også være letlæselig i hans 19 værker (den tyvende er et opslagsværk). Jeg har svært ved at angive en favorit iblandt dem, men Philosofiske Smuler og Enten Eller ligger blandt favoritterne.

 

Jeg har gået til en forelæsning på Teologistudiet, hvor en 80 timers forelæsning, svarende til 120 arbejdstimer, handlede om begrebet sandhed, med baggrund i Kierkegaards Philosofiske Smuler, det var nu ikke hele værket, men ca. 100 sider herfra. Den krævede koncentration og er én af de sværeste forelæsninger jeg har gået til på teologistudiet, sammen med sprogene latin, græsk og hebraisk der er krav til teologi. Gamle testamente er skrevet og læses på hebraisk og nye testamente læses på græsk. Kierkegaard, kommer langt omkring i værket, og Platons generindringsteori er et af emnerne. Under spøg og skæmt finder du et eksempel herfra. Egentlig et meget seriøst og filosofisk eksempel, når det kommer til stykket, med baggrund i Platons generindringslære.

 

Søren Kierkegaard:

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof. Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som fader til eksistentialismen. Efter Jean-Paul Sartre og denPhilosofiske Smuler ateistiske eksistentialisme benævnes Kierkegaard dog ofte som hovedskikkelse i den kristne eksistentialisme. Kierkegaard blev uddannet teolog på Københavns Universitet, men praktisere ikke som præst.

Det er karakteristisk, at værkerne fra forfatterskabets første fase er udgivet under pseudonymer. I Efterskriften vedkender Kierkegaard sig samtlige sine værker. Ved hjælp af pseudonymerne, lader han de teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk mod hinanden, på en måde, som har gjort ham til en af eksistentialismens fædre. Pseudonymerne har netop gjort, at forståelsen af hans værker blev op til "hiin Enkelte", fordi argumentationen "ikke" var fremført af Kierkegaard selv. Han udgav samtidig en række religiøse "taler", som blev samlet i 1845 under titlen Atten opbyggelige Taler. Han udgav dem under eget navn for at vise, at han først og fremmest opfattede sig selv som religiøs og kristelig forfatter. I den sidste periode - kirkestormen - kaldte han hele sit tidligere forfatterskab for “en digters politieklogskab“ der skulle gøre de mennesker, han nu angreb, nemlig præsterne, trygge, sådan som politiet gør det for at se dybere i tingene.

Kierkegaard var imod den danske folkekirke, dette var initieret af Biskop Münster i forbindelse med hans fars begravelse. Han mente at guden ikke skulle dyrkes på samlebånd ligesom man havde andre offentlige ting som et organiseret brandværn, vægterkorps og des lige.

Han betragtes også som en af den danske guldalders hovedpersoner, på lige fod med H.C. Andersen, Grundtvig, Steen Stensen Blicker og mange andre

Meget kendt, og hvad jeg interesserer mig for, er hans tre stadier på livets vej, idet han opdeler mennesker i: Spidsborgeren, Æstetikeren og Etikeren:

 

  • Spidsborgeren. Kierkegaard mener at mennesket adskiller sig fra dyrene og planterne ved at have et selv - altså en bevidsthed, en ånd. Denne bevidsthed har muligheden for at forholde sig til sig selv, men det gør spidsborgeren ikke. Denne person har endnu ikke set sig selv og lever derfor i ligegyldig konformitet og vane.

 

  • Æstetikeren. På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved forbrug og ødselhed.
  • Mellemstadie: Ironi el. Ironikeren. Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig selv med ironi. En ironiker der med tiden bliver fortrolig med selvet, vil tage springet mod at blive.

 

  • Etikeren. Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst.

Forfatterskab:

Søren Kierkegaard skrev dagbog, et meget omfattende værk han kaldte Journalen, heri skrev han også meget om Regine Olsen som han brændte for hele livet men aldrig fik, hun ses på billedet. Han har gennem hele hans liv skrevet i gennemsnit 20 sider om dagen. Yderligere er udgivet værkerne:Regine Olsen

  • Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.
  • Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.
  • Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1-2, 1843.
  • To opbyggelige Taler, 1843.
  • Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.
  • Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843.
  • Tre opbyggelige Taler, 1843.
  • Fire opbyggelige Taler, 1843.
  • Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843.
  • To opbyggelige Taler, 1844.
  • Tre opbyggelige Taler, 1844.
  • Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844.
  • Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.
  • Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844.
  • Fire opbyggelige Taler, 1844.
  • Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.
  • Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne afSøren Kierkegaards gravsted på Assistentskirkegården Hilarius Bogbinder, 1845.
  • Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.
  • En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdags-Historie", udgiven af J. L. Heiberg, 1846.
  • Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847.
  • Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.
  • Christelige Taler, 1848.
  • Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.
  • Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.
  • Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.
  • "Ypperstepræsten - "Tolderen" - "Synderinden", tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849.
  • Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af S. Kierkegaard, 1850.
  • En opbyggelig Tale, 1850.
  • To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.
  • Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.
  • Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.
  • Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.
  • Øieblikket nr.1-10, 1855
  • Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859.
  • Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Anden Række, skrevet 1851-52. Udgivet efter S.K.s død i 1876.
  • Bogen om Adler skrevet 1846-47. Udgivet efter S.K.s død i 1916.

 

 

Den antikke filosofi:

 

Indenfor filosofi, interesserer jeg mig for, som før nævnt, også den antikke filosofi, klassiske om man vil. Megen af den er så avanceret, at jeg ikke gør mig nogen forhåbning om nogensinde at komme til at forstå den. Dette gælder f.eks. Platons idélære. Et udpluk af filosoffer der interesserer mig er:

 

Euklid:

EuklidEuklid el. Euklid af Alexandria (ca. 325 f.Kr.265 f.Kr.), var en græsk matematiker, som levede i Alexandria, Egypten sandsynligvis under Ptolemæus I, der heskede i Egypten 323 - 283 f.Kr. Euklid anses ofte for stamfaderen til geometri. Hans mest populære værk Elementer anses for den mest succesfulde lærebog i matematikkens historie. Dette var stort set en samling af den daværende græske matematik fra ca. 500 til ca. 300. I denne bog deduceres egenskaberne for geometriske objekter fra en lille gruppe aksiomer. Euklid skrev også om andre emner, f.eks. optik, men disse værker er enten gået tabt eller kun bevaret i fragmentarisk form.

Der er ikke meget kendt om Euklids liv, og hovedparten af vor viden om Euklid stammer fra Proclus.

Hos Euklid er det specielt hans fem axiomer omkring vilkårlige trekanter det er så fantastisk at han har kunnet finde frem til dette på så tidligt et tidspunkt. Jeg finder det som en meget større bedrift end den pythagoreriske læresætning.

Indenfor matematisk datalogi har jeg undervist i axiomer, og ofte brugt hans som eksempler. Når vi i datalogien bruger axiomer i undervisningsbrug, er en væsentlig grund til dette, at vi i datalogien, ikke mindst til parallel programmering, bruger denne abstrakte tænkemåde til at opstille invarianter, der er en mere konkret anvendelse af axiomer til at beskrive et program- eller systems opførsel på. Invarianter er hel fundamental datalogi, nærmest side et i lærebogen.

 

 

Aristotiles:

Aristoteles

Aristoteles
(græsk: ̓Αριστοτέλης) (384 f.Kr. - 322 f.Kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Han blev født i den joniske by Stageira på den makedonske kyst. I en alder af 18 rejste han til Athen, hvor han blev elev på Akademiet under Platon. Efter dennes død i 347 blev Aristoteles mod forventning ikke hans efterfølger som leder af Akademiet. Et år eller to senere blev Aristoteles lærer for Alexander den Store, som dengang kun var 13 år.

Platon:

PlatonPlaton (græsk: Πλάτων) (ca. 428/427-348/347 f.Kr.) var en græsk filosof, født i Athen. Grundlægger af Akademiet. Platon kendes både som den primære kilde til vor viden om Sokrates, der gjorde et stort indtryk på Platon, og for sin egen filosofi. Skellet mellem Sokrates og Platons tanker er ikke helt klart, da Platon særligt i sine senere dialoger lægger sin egen filosofi i munden på Sokrates. Hvis der er en ting omkring Platon jeg aldre kommer til at forstå, så er det han generrindringslære, jeg kan ikke se det for mig. Søren Kierkegaard anvender den faktisk som grundlag for Philosophisk Smuler.

Phytagoras:

 

 

Pythagoras fra Samos (582 f.Kr. - 507 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Pythagoras forenede i sin lære matematik og talmystik med musik (både udøvelse og teori) og forestillingen om sjælens udødelighed.

Pythagoras har lagt navn til den pythagoræiske læresætning, men han opfandt den ikke, da egypterne kendte den lang tid før ham. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en retvinklet trekant. Den lyder: Summen af kateternes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på hypotenusen. I symbolsk notation: a² + b² = c². Antager vi at arealberegning af et rektangel er bevist rigtig, er det meget nemt at eftervise den phythagoræiske læresætning.

PythagorasEn af Pythagoras' studenter, Hippasos fra Metapontum, grundede over kvadratroden af 2. Han kom ikke frem til nogen brøk, men til et irrationelt tal. Pythagoras forklarede verden ud fra hele tal og så Hippasos' påstand som et kætteri. Studenten blev derfor smidt i havet af andre pythagoreere og druknede.

Pythagoras giftede sig med en af sine yndlingselever, Theano. Leder for den syriske nyplatoniske skole på Evboia, Jamblikos, skrev flere bøger om pythagoréerne, deriblandt at Theano arbejdede med det gyldne snit. Ansvaret for Pythagoras' efterladte skrifter gik til deres datter Damo; de to andre døtre, Arignote og Miyia, skal også have været pythagoréere. Af gamle medlemslister fremgår, at ca syv procent af medlemmerne var kvinde.

Én af de ting jeg beundrer ved Pythagoras, er at han fandt frem til at der findes irrationale tal, som f.eks. kvadratroden af 2.

Sagt kort kan et irrationelt tal ikke beskrives præcist med cifre, da tallet består af uendeligt mange cifre, som der ingen system er i. Tallet 1/3 består også af uendelig mange tretaller, men her er der et system. Et andet eksempel på irrationale tal er π, der beskriver sammenhængen mellem en vilkårlig cirkels omkreds og dens diameter. Lige så e der bruges som invers funktion til den naturlige algoritme funktion, der beskriver integralet af 1/x gående fra 1 til uendelig.   

 Tilbage

Litteraturhenvisning:

 

Wikepedia på Internet. Jeg har nogle steder anvendt beskrivelser herfra, som jeg har rettet til så de passer ind i min verden og interesser. Dette værer sig kun beskrivelser af filosoffer.