Paul Korsgaards hjemmeside

Overordnet beskrivelse Paul Korsgaard  

Paul KorsgaardJeg er et kreativt, dynamisk og ligetil menneske. Mine store styrker er abstraktion, analyse, syntese, og alsidighed i hvad jeg kan lave. Jeg er rigtig meget til humor med den rette, specielt er jeg til jysk humor á la Finn og Jacob, men også: ”Fint skal det være”, delvist Klovn. I det hele taget humor, der handler om mennesketyper i dagligdagen. Jeg kan være meget åben med de rette mennesker og er det normalt også overfor et menneske jeg aldrig har mødt før. I halvfjerdserne spillede vi et nummer af Helge Engelbrecht (dengang Fenders) der hed: ”Vi skal leve med hinanden”, i omkvædet er sidste linie: ”Smil til verden, så smiler den igen!”, det prøver jeg på at leve efter, og det virker! :-) Søren Kierkegaard, har interesseret mig i mange år, grundet hans eksistensfilosofi. Han har et begreb han kalder inderlighed, der har min store bevågenhed. Jeg prøver, kæmper, for at bringe inderlighed ind i min dagligdag. Jeg er et !enten eller menneske", så i flere sammenhænge lykkes det mig. Et eksempel er faktisk denne hjemmeside, den er udviklet med inderlighed overfor teksten, derfor omfanget, mange hjælpere til korrektur, ideer og andre ting. Foreløbigt 10 som du ser nederst på startsiden. 

Jeg har fire læresætninger i mit liv som jeg bruger alt hvad jeg kan:

 Jeg bliver af og til skældt ud for det, alligevel vil jeg lidt blødt formuleret generalisere og sige at jeg ikke er til ingeniør-, arkitekt-, revisor- og ”bankmand” - typerne. Jeg skal nu skynde mig at sige, at jeg har været gift med en ingeniør og været kæreste med en civilingeniør i mange år, og vi har  haft det vidunderligt. Jeg vil ikke have spor imod at være kæreste med den rette, uafhængig af de her nævnte brancher.

Fødselsdag hos HansSelv er jeg modsætningen af en ingeniør, velvidende at jeg er civilingeniør. Jeg kan fjolle, skabe mig åndsvag, slå ud med armene, knuse mænd som kvinder, fortælle vittigheder (også platte), kan spille luftguitar, er naturist og så videre. Jeg vil påstå at nogle af mine interesser ligger langt fra "ingeniør interesser", andre er helt konventionelle af typen. På billedet ses jeg sammen med min gode ven og studiekammerat, Hans Ulrik Sørensen, i daglig tale FarFix (Far fikser alt), til hans årlige fødselsdag i december hvor vi fjoller og ryger store dyre cigarer. Hans og jeg er begge civilingeniører og ikke nørder. Nej, vi er rigtige nørder indenfor ingenniørvidenskaberne. Det er så skønt, jeg nyder det virkeligt, og har gjort det i mange år med min ex. kæreste, der også er civilingeniør af Guds nåde. Jeg er selv civilingeniør af Guds nåde, og censors barmhjertelighed. :-)

Min dynamik gør at jeg ikke er bange for at springe ud i noget, og jeg er sikker på jeg ikke endnu har arbejdet med det sidste fagområde i mit liv. Her i 2011 starter jeg i marts på Joan Ørtings sexologuddannelse.  

Indenfor brancher jeg professionelt har tjent penge på, har jeg arbejdet med følgende fagområder, i så kronologisk som de nu engang kan lade sig gøre:

  • Elektriker
  • Mekaniker
  • Musiker
  • Lærer/underviser (ungdomsskole, aftenskole, gymnasie, datalogiske kurser i erhvervslivet, universitetet (teknikum, KU og DTU))
  • Ingeniørfagene
  • Udviklingschef
  • Datalogi
  • Systemarkitekt
  • Programmør
  • Virksomhedsleder
  • Pressefotograf
  • Chauffør
  • Multihåndværker
  • Forfatter
  • Journalist

Virksomhedsleder, systemarkitekt, underviser, programmør, forfatter og journalist erDirektør det der har hovedvægten i prioriteret orden, med hensyn til omfang. Min største kvalifikation ligger indenfor undervisning i avancerede emner, som jeg rigtig gerne vil undervise i. Min styrke er mine pædagogiske evner, kombineret med høj faglig viden og gode analytiske egenskaber. Jeg underviser ikke i noget jeg ikke virkeligt kan (igen her Søren Kirkegaards inderlighed). Skulle jeg i mit liv komme til at yderligere fagområder, kunne det, omend tvivlsomt, være sexologi, jeg starter på uddannalsen marts 2011 hos Joan Ørting.

Billedet her er fra 1989 hvor jeg var direktør for Microtech Software A/S

Jeg har boet  I England og taler et nogenlunde engelsk, grænsende til perfekt efter to uger, hvor jeg kun snakker engelsk, men først da, hvilket også kan høres på mit "amatør engelsk" i mine videoer, også her på siden. Efter 14 dage, ca., kommer jeg til at tænke og drømme på engelsk. Jeg er også habil i tysk efter 14 dage, men har aldrig gået til tysk undervisning. Selvom 90% af mine bøger er på engelsk og amerikansk, er det tysk jeg har nemmest ved at forstå, mærkeligt nok. 

Jeg har også arbejdet et par år som multihåndværker, i mit eget firma håndværksmesteren.dk se her.  

Omkring min håndværksmæssige kunnen kan du se lidt mere her:   

Mine interesser i uprioriteret rækkefølge er:


De kan ikke prioriteres, da mit fokus ændrer sig over tid. Kendetegnende er at jeg kun beskæftiger mig med én ting af gangen. For øvrigt er: ”Én ting af gangen” mit motto sammen med mottoet: ”Vi når det nok!” som også beskrevet tidligere.


Jeg har følgende uddannelser:


Jeg har yderligere deltaget i en del forelæsninger i filosofi, atomfysik og psykologi på Københavns Universitet, dette ud over teologistudiet, der primært skyldes min interesse for eksistensfilosofi.

Jeg har skrevet 9 bøger om datalogi, af hvilke den mest populære nok har været Programmering i Java, grundet den var forud for dens tid, og var den første i Danmark. Java bruges stadig i udstrakt grad, f.eks. www.nordea.dk og www.dating.dk . Mit næste projekt bliver måske at skrive en bog igen, december 2010 aner jeg ikke hvad den skal handle om. Det behøver for en gang skyld ikke være datalogi og kan f.eks. være en bog jeg skriver sammen med en anden forfatter, Pia Struck, i dette tilfælde om sexologi.

Historien:

Jeg er født i Haderslev Storegade 76Sønderjylland i 1955. Jeg er vokset op i datidens arbejderhjem, idet min Far var håndværker (elektriker) og min Mor var hjemmegående indtil jeg var omkring 15 år. Jeg har gået i folkeskolen i Haderslev, Hertug Hans skolen, og allerede som meget ung, ca. 10 år, begyndte jeg at interessere mig for musik. Folkeskolen, som jeg gik i fra 1962 - 1973, har aldrig interesseret mig, hvorfor jeg kun frekventerede den, dette er nok grunden til jeg ikke lige er verdensmester til at stave, og da slet ikke på engelsk. De opgav mig i folkeskolen, lige bortset fra min lærer hr. Platz i fysik og kemi. Billedet viser porten ind til den lejlighed vi boede i indtil jeg var ca. 7 år. Vi boede ovenpå i huset der svagt kan skimtes bagved. Nedenunder var der først snedker værksted, senere malerværksted. Der kom jeg meget, i begge værksteder. Billedet er nutidigt. Tæt ved lå ismejeriet, mejeriet, Haderslev sygehus, restauranten Viborg, nutidens "døgner", dog kun åben i forretningers åbningstid.

Ud over disse interesser, interesserede jeg mig for naturen, specielt fugle. Ligeså landbrug, jeg kom på gårde udenfor Haderslev allerede fra 8 års alderen. Lidt senere kom jeg næsten dagligt på en mindre gård et par kilometer fra hvor vi boede, på Kløvervej 258. Det blev jeg ved med indtil 17 års alderen. Vi, Thorkild, Jønne og Jens og jeg, hjalp til i staldene og på markerne. Typisk fodring, udmugning, malkning, høst, markarbejde (plove, harve, så) og i høj grad når søerne farede. Vi kunne genoplive griseunger der var ved at dø med kunstig åndedræt og koldt vand. Vi hentede også griseunger oppe i soen, hvis den ikke kunne føde de sidste grise, hvilket vi gjorde ubesværet, grundet vore små hænder. Lidt senere hjalp vi også med at kastrere dem. Der skulle to til at holde benene, og én til at kastrere dem. Dette skyldes nok også, at jeg har en ”lidt” anden mening om kastration, i forhold til debatten herom, har i dag. Når man sætter grisen tilbage i kassen og giver den en streg på ryggen, opfører den sig såmænd straks ligesom alle de andre han griseunger. Den hverken skriger eller andre ting.

Min store landbrugsglæde fik jeg for alvor lov at dyrke hos onkel Ernst og tante Grete, hvor jeg kom i alle mine ferier, helt frem til 1967. De boede 40 kilometer fra os, i en lille by nordvest for os, Gesten. Jeg lærte vel nok mange ting af onkel Ernst, f.eks. at fælde store træer, hvilket jeg stadig er habil til. Onkel Ernst fik mig til sidst overbevist om jeg ikke skulle være landmand. Dette grundet det hårde arbejde, samt at der ingen penge var i det. Tak til afdøde onkel Ernst. Reelt var han min farmors bror, og derfor min grandonkel. Det var nok deres yngste søn Poul der fik mig til at interessere mig for natur, han var selv ekvilibrist inden for området. Havde æg fra mange forskellige fuglearter udstillet på værelset, uglegylp og meget andet.

Der var også deres datter Inga der introducerede mig for Beatles i 1966, med en nummer der hed ”Jellov så fori”. Ja, det husker jeg det hed! Det var Yellow submarine fra 1966. Yderligere interesserede jeg mig meget fysik, det gør jeg stadig. Én af mine kæpheste er klassisk fysik.

Hos onkel Ernst lærte jeg også at skyde med luftbøsse (reelt riffel), salonriffel, jagtriffel og specielt jagtbøsse. Jeg mener det var fra ca. 10 års alderen. Jagtbøsse var svært fordi den slog hårdt, den har jo ingen rekylbremse, som f.eks. militære rifler.

 Jeg har nogle helt specielle evner indenfor håndværk, nok én mine store styrker. Jeg har hjulpet min Far med elektrikerarbejde siden jeg var 12, og har allerede fra dengang, tjent penge på det. Som 17 årig arbejdede jeg parallelt med svendende, og havde speciale i automatik. Faktisk var det mig der stod som kontaktperson til den rådgivende ingeniør (Hans Dirchs), som jeg nød at arbejde sammen med, på en fabrik vi opførte i Haderslev (Duratex). I dag er det svært at forstå for mig, at jeg kunne det i den alder. Dengang faldt det mig, svendene, såvel som vor mester Viggo, helt naturligt. Der var dengang stor mangel på elektrikere, ikke mindst indenfor automatik. Jeg kan i dag helt ubesværet krydsningskorrespondance, hvor Jonny elektriker har fortalt mig at flere af hans svende har svært bare ved almindelig korrespondance. Der skal man også bruge hele tre ledninger, ak ja.

Du kan se hvad jeg kan lave af håndværk her

Dengang, med start fra 67, interesserede jeg mig inderligt for datidens beatmusik, pigtråd, og de deraf affødte genre. Lidt senere rythm blues og progressiv musik á la Cream og Jimi Henrix, i hælene på ungdomsoprøret i 67 - 68, og hele den dertilhørende hippie kultur. Allerede dengang begyndte jeg at spille musik, eller rettere, prøve på, idet det valgte instrument var elektrisk guitar, der efterfulgte den spanske guitar og blokfløjten.

I denne periode var jeg meget interesseret i ungdomskulturen, der hørte tiden til. Dette kunne f.eks. være at høre Radio Luxembourg, top tyve, bladet Børge og Danske orkestre som Hitmakers, Defenders, Lollipops, Rocking Ghost, Sir Henry and his Butlers, Peter Belli og Les Rivals, Baronets, Savage Rose, Teenmakers og mange andre. Men også udenlandske som f.eks. Cream, Beatles, Roling Stones, Steppenwolf, Jimi Henrix, Kinks Dave Dee, B,M &T, Wishfull Thinking og Red Squares. Det er rigtig spændende at høre om tiden i dag, fra nogle af mine venner, der er 10 år ældre end jeg, og som har været aktive i det. En del af de ting jeg ved om "København" fra dengang, stammer fra bladet Børge. Det var også en tid hvor vore værelser var tapeseret med plakater af idolerne.

Jeg begyndte at spille i pigtrådsorkester Paul 1973inden jeg blev konfirmeret, det første orkester hed After Tea. Godt jeg ikke har bånd fra dengang, det må have lydt forfærdeligt. Vi var "Pimme" på vocal, Paul og Poul på single guitar og Ole på trommer. Vi havde ingen bassist, men det gjorde ikke noget. Af og til spillede "Lukke", der desværre er død alt for tidligt, han var på alder med mig. "Lukke" spillede på en akustisk elbas (dog ikke violin høfneren, som Paul McCartney fra Beatles brugte).

Da jeg var omkring 18, begyndte jeg allerede som fuldtidsmusiker i orkesteret Sunrise. Det viste billede er fra den periode, hvor jeg spillede på Fender el bas. I mellemtiden kom jeg i lære som mekaniker, én af mine store ynder var jo teknikken, såvel den mekaniske som den elektriske/elektroniske. Jeg byggede for øvrigt min første guitar forstærker førend jeg blev konfirmeret. Jeg blev soldat i 1975, ikke nogen spændende oplevelse for en ung mand, der jo i bund og grund hører 60-er generationen til. Jeg var træt af militæret og jeg tror militæret var endnu mere træt af mig. Jeg fortsatte som professionel musiker i Highlights blandt andet, jeg havde mødt vor fantastiske sanger Benny Clausen i militæret og Highlights stod og manglede en bassist. I 1977 begyndte jeg at læse til ingeniør, hvorefter jeg droppede musikken ultimo 1978, primært grundet manglende evner. Disse fem år har været de bedste i mit liv, specielt perioden med Highlights, det er så dejligt at jeg stadig har kontakt med rigtig mange kollegaer fra den tid. De aller fleste er stadig professionelle musikere. Af musikere jeg har spillet med og stadig har kontakt med vil jeg her specielt nævne Uno Wierød, Hans-Jørn Jacobsen, Ingo von Münchow, Totte, Tim og Poul Henning. Dette er meget mere omtalt under musik.
 
Ingeniør Studiet var rigtig svært i starten, for ikke at sige umuligt, for mig, der ikke har lært ret meget i folkeskolen. Men det lykkedes mig at komme rigtigt godt igennem Ingeniørstudiet på Syddansk Universitet (dengang Sønderborg Teknikum), vist på billedet.Sønderborg Teknikum Til afgangseksamen var det mig der havde flest trettentaller, efterfulgt af min senere kone Jeanette. Jeg uddannede mig efterfølgende til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (dengang DTH). Motorlære

Under begge mine ingeniøruddannelser har jeg undervist for at ernære mig. Først var det primært motorlære i ungdomsskolen. Billedet til venstre viser et af mine ungdomsskole hold, jeg sidder i nedre række ca. i midten.

Senere underviste jeg bl.a. på ingeniørstudiet i matematik, datalogi, regulering (automatic control) og svingnings teori (vibrations). Jeg har undervist i ungdomsskolen i motorlære siden jeg var 16, det nød jeg rigtig meget da jeg virkelig kunne vise mine evner indenfor faget. Jeg er meget taknemmelig overfor min desværre afdøde onkel Bent Mikkelsen samt Herluf Larsen, der dengang drev motorcykelværkstedet Larsen Trim. Meget mere om det i på siden der hedder biler som du finder ved at gå tilbage til forsiden.

StuderendeSom studerende arbejdede jeg i høj grad med termodynamik og herunder forbrændingsmotorer (Otto). Min interesse dengang, som nu, er hurtiggående benzinmotorer. I dag yderlige lastvognsmotorer, der er diesel baseret i stadet, men også hurtiggående.

Jeg har ikke så megen forstand på det, men jeg nyder i den grad langsomtgående 2 takts, 4 etagers, dieselmotorer, der typisk bruges i store skibe. F.eks. på dieselmuseet . Billedet er fra et avisudklip i 1979, jeg havde lavet et projekt hvor jeg havde fundet ud af hvordan man på det tidspunkt kunne spare 10 - 15 % benzin med en konventionel bil. BEMÆRK: Det er ikke én eller anden sensationsartikkel, det var rigtigt, og gav anledning til megen aktivitet og omtale efterfølgende. Det var nu noget jeg vidste førend jeg startede med at studere til ingeniør, nu blev det så bare eftervist. Så det nye var ikke et termodynamisk fænomen, men et fænomen der bestod i at "man" ikke var klar over det. Det gjaldt enddog folk der sad "højt på strå" på DTH, f.eks. dygtige Peter Suun og på Helsingør Teknikum (doktor i forbrændingsmotorer (bankning), Poul Madsen).

Jeg har været blandt de første alternativ energi pionerer herhjemme og var meget aktiv dengang i 1978, indenfor alternativ energi. Det var da vi havde den anden energikrise. Med årene har jeg dog fået et mere objektivt syn på energi, end jeg havde dengang. Jeg var med på bølgen som bl.a. professor Meyer, fra Danmarks Tekniske Højskole, stod for, sammen med to andre. Oprør fra midten hed bogen. Jeg har senere under en forelæsning i halvfemserne, hørt om deres, efter min mening datidige udmærkede projekt, under en forelæsning, med Lic.Tech Hans Brun fra DTU. Han han brugte det som et eksempel på, hvordan partielle simultane aliniære differentialligninger IKKE skal løses (initial konditioner). Jeg vil godt indskyde, at Hans på ingen måde nedgjorde dem.

 Jeg har i 2011 interesseret mig for energi, delvis miljø, i 33 år. Så der er vel ikke noget at sige til, jeg ind i mellem har mine egne meninger, omkring realisme i energidebatten.  

Herefter fulgte mange år i EDB branchen, der nok anskueliggøres bedst i mit CV. Jeg har været direktør og til tider bestyrelsesformand og arbejdende bestyrelsesformand i knap 20 år, og har haft en del selskaber som det fremgår herunder. Jeg vil også henvise til LinkedIn:

http://dk.linkedin.com/pub/paul-korsgaard/19/bb8/aa8

Virksomheder jeg har haft i kronologisk orden:

Jeg har været med i opstartsperioden i Danadata og Cybercom

Fra 1993 til nu

I 1993/1994 blev jeg skilt fra min kone Jeanette, som er den kvinde, jeg har holdt mest af i mit liv, samtidig med døde min Far af kræft. Det blev en sort tid ved jeg, men heldigvis husker jeg det gode der var i den.
Kirsten og BjarkeDrengen
Jeg fik en fantastisk hjælp af min gode ven Kirsten Pedersen, det tog mig 100% til sig og lod mig bo i hendes lejlighed på Frederiksberg. Jeg fik også et rigtig godt forhold til hendes søn Bjarke, der nød for første gang at have en mand i huset. Bjarke og jeg lavede mange ting sammen. Vi tog på byture, dyrkede motion, lavede skæg og ballade med mor, læste lektier og maget andet. De ses på billedet til højre, et billede fra 1998 ude fra dyrehaven ved Klampenborg. Jeg skylder Kirsten Pedersen (skal udtales "Petersen"), en kæmpe tak, Bjarke også. Jeg kan huske jeg arbejdede for IBM da vi tog billederne, med udvikling af et system, CAT (Costumer Analysis Tool).

Kirsten arbejdede på dette tidspunkt på Landbohøjskolen. Hjemmet var bestykket med forskellige slanger, kornsnoge, fugleedderkop, knæler, mus og melorme, der var foder til slangerne mm., perserkatten Amandanogså. Bjarke og jeg lavede derfor et dørskilt til yderdøren hvor der stod: "Peterson Animals".
 

Jeg husker også at jeg for alvor i 1994 kom i gang med motion, jeg fik fuldstændig rettet op at jeg halte lidt efter et benbrud, jeg startede på at skrive en bog om Windows Chicago der var total nytænkning fra Microsoft, senere blev det til det første ægte 16 bit operativsystem til PC’ere (bortset fra NT) og blev da kaldt Windows 95,, jeg skrev flere 12 siders indlæg i ComputerWorld, jeg startede som gymnasielærer i august, jeg kom i gang med at læse Søren Kirkegaard på Københavns Universitet, jeg mødte nye mennesker, Jeg var med i opstart af én af Danmarks første Internet providers, Cybercom (senere Jubii (inspireret af Yahoo)), Paul i Cammoflage bukserjeg fik lavet én af de ti første hjemmesider i Danmark, jeg startede med at læse matematik og meget andet bare i 1994.

Derefter fulgte 1½ år som gymnasielærer medens jeg læste matematik på RUC. De fleste penge, langt de fleste, tjente jeg dog i software brancen. Først som konsulent for Microsoft, senere med undervisning i software udvikling for erhvervslivet, hvilket jeg nød meget.

Det var også en tid med masser af helt nye og spændende oplevelser jeg ikke ville have været foruden. Jeg lærte helt nye sider af livet at kende og kom i8 den grad til at nyde København. I 1997 startede jeg Korsgaard Informatik A/S, og så var jeg ”full time” tilbage i softwareudviklings branchen igen. Jeg begyndte atter at arbejde 240 – 250 timer om måneden og havde det godt med det.
 
Primo 2003, valgte jeg at lægge mit liv om. Jeg trak mig helt ud af software branchen og begyndte at læse teologi. Helt primært begyndte jeg at passe godt på mig selv, det har jeg aldrig fortrudt! Jeg tillægger også dette grunden til at jeg fandt mig en skøn kæreste, som jeg boede sammen med fra den dag vi mødes (sådJoan Ørtingan rigtigt) og mange år frem. Billedet til venstre er fra én af vore mange skønne teltture i 2 mandstelt, primært i Sverige. Det aktuelle billede er fra Øland.

Jeg har siden hen arbejdet lidt i softwarebranchen, skrevet, og har været multihåndværker et par år som beskrevet herunder. Her i 2011 starter jeg på sexologiuddannelsen hos Joan Ørting. Hvad det næste bliver, har jeg ingen idé om.

håndværksmesteren.dk

 

Jeg harhåndværksmesteren.dk, som det måske fremgår, lavet mange ting i mit liv. På et tidspunkt fandt jeg ud af jeg ville være håndværker, det var mod slutningen af 2007. Jeg har altid været en rimelig habil håndværker, og nu ville jeg så prøve det. Jeg lavede derfor firmaet håndværksmesteren.dk (ja, med danske bogstaver). Jeg lavede multihåndværk indenfor bygninger, ja også biler, skulle der være brug for det. Det eneste jeg ikke rodede mede ved bygninger var malerarbejde. Ellers var det ting som:

·        Tømmerarbejde *
·        Elektrikerarbejde **
·        Murerarbejde

·        VVS

·        Smedearbejde *

·        Kloakmester arbejde inspektion og rådgivning

·        Rådgivende ingeniørvirksomhed *

·        Køkkener og badeværelser

·        Vinduer og døre

·        Istandsættelse ved tilflytning/fraflytning *

·        Handymand generelt  

·        Ejendomsvedligeholdelse

·        Varmeanlæg og varmepumper

·        Udrykning ved vandskader/strømsvigt

·        Computernetværk trådløs/ trådbåret

Marianne Khan

De stjernemarkerede (*) er arbejdsopgaver jeg kan udføre sidestillet med en udlært svend, hertil kommer at jeg jo faktisk er uddannet mekaniker. håndværksmesteren.dk

 

Det var en meget givende periode, idet jeg jo kunne se hvad jeg lavede, modsat softwareudvikling. Samtidig er det en forholdsvis nem måde at gøre folk glade på. Jeg forventede at jeg kunne ”holde det ud” et år eller halvandet, men jeg var det faktisk i 2 ½ år. Det var såmænd en udmærket tid, men for mig var skiftet fra at udvikle software for stort kan jeg se nu. Jeg havde mange gode kunder, men forstod mig ikke på at få filtreret de dårlige fra. Sidstnævnte var vi desværre mange der rodede med som håndværkere.

 

Jeg kan ikke forestille mig jeg nogensinde kommer til at lave håndværk igen, men det har jeg sagt før, og har end dog engang i 2003, foræret alt mit værktøj væk. Jeg vedligeholder dog stadig, min bedste ven for livet, Marianne Khans bil, ligeså min ex. kærestes. Også lidt andre bilting. Maarianne ses her til venstre.

 

Min værkstedsbil var indrettet efter alle kunstens regler, jeg tvivler på der findes en lignende i Danmark. Se her.

 

 

Min familie:

 

Som man kan høre på min dialekt, ganske tydeligt, stammer jeg fra Sønderjylland. Prøv f.eks. at se og høre min danske video her på siden, eller én af de andre. Jeg kan ikke tale sønderjysk længere, men kan stadig have problemer med den danske grammatik på områder, hvor den adskiller sig fra den danske. Det samme kan gælde navneord og betegnelser indenfor håndværk, jeg har jo aldrig arbejdet med dette på ”sjællandsk”. Jeg kan heller ej finde ud af at bruge ordene ligge og lægge gramatisk korrekt, da de anvendes anderledes på sønderjysk. Inderst inde ved jeg godt hvordan, men jeg har besluttet at det skal være en del af pakken.

Da jeg startede med at arbejde i ”København”, fik jeg også et mindre chok, jeg arbejde sammen med Jan Bisgård tæt ved Køge. Jeg spurgte ham ofte om han var alene hjemme når jeg ringede. På sønderjysk hedder det: ”Er du selv hjemme”, Jan sagde altid, med hans sædvanlige humor: ”ja,…. Hvem skulle ellers være det?”. At København er i anførselstegn, skyldes at for en sønderjyde er alt øst for Sorø København. Selv Jan Eliason (Rainbow band) fra Vordingborg, Klaus Strandholm (Klaus og Servants) fra Præstø og Ole Bredahl (Sir Henry) fra Vordingborg var fra ”København”.
 

 Mormor og Morfar

Min mormor (f.1910 - d.1972)Mormor og Morfar og morfar (f.1900 - d. 1978) boede i Skrydstrup vel ca. 12 kilometer vest for Haderslev. Deres efternavn var Christensen, og fornavnene Willy og Anne Marie. Mormor var syerske for flyvestationen der ligger i byen, og min morfar var pedel derovre. Min morfar ville gerne have været journalist, og skrev af og til artikler, for den lokale avis Dannevirke. Jeg er ikke sikker på andet, end jeg har arvet nogle af hans evner, om ikke andet, så lysten til at skrive artikler. Min morfar var meget interesseret i lokalsamfundet og var politisk aktiv i Socialdemokratiet. Jeg kan huske han havde et billede af Stauning med hans autograf. Senere har hans Barnebarn, af datteren Elna, fået billedet. Hun fortalte mig for nyligt at han havde fået det af Stauning under et foredrag, og at Stauning da havde sat sin autograf på det. Jeg husker også Morfar har fortalt mig at Anker Jørgensen først i halvfjerdserne, havde spurgt efter gamle socialdemokrater fra mellemkrigsårene, og hvor Morfar var én af dem.

Mormor og Morfar fik fire døtre, i kronoligsk rækkefølge Henny (f.1929 -  d.1974), Gerda (f.1934 (min mor)), Birte (f. 1941) og Elna (f. 1945 - d. 1991). Jeg havde i mine teenageår stor glæde af Birte, da hun var af samme overbevisning og havde samme kultur som jeg. Birte boede i København, og var præget at 67 kulturen på flere områder, ikke mindst musikken. Hun forærede mig bl.a. en plade med Donavan, og Morfar og Mormor "25 minuter endnu" med Poul Dissing. Jo hun var også en provo. :-)  

Farmor og Farfar

Min farfarFarfar og Farmor (f. 1906 - d. 1978) og farmor (f. 1906 - d. 2000) kommer fra henholdsvis Kolding og Vejen, eller rettere ikke så langt derfra, navne er Jens (Amandus) og Käthe, efternavnet Korsgaard. Min farfar boede i et lille aftægts hus til en større gård, kaldet Mosehuset. Han blev møllersvend i byen tæt ved. Han har senere forklaret mig meget om vindmøller, f.eks. hvordan de selv lavede møllesten. Min farmor kom fra en vandmølle ved Kongeåen, kaldet Knagmøllen . Hun var den ældste af en søskendeflok på ni, da hendes far blev sendt i 1. verdenskrig, i 2 år. Møllen var placeret på den "forkerte" side af Kongeåen, så de hørte under Tyskland, boede dog kun 20 meter fra Danmark.


Knagmøllen eller 'Æ Knagmøll' ligger ved Kongeåen, der dannede grænse mellem Danmark og Tyskland fra 1864 til 1920. Knagmøllen er fra 1780. Navnet menes at stamme fra det gamle ord 'knoger', der betyder knogler, og hentyder til at Knagmøllen fra 1830 til 1856 var en benmølle - altså en stampemølle der knuste knoglerne fra døde dyr, så bonden kunne bruge dem som foder til grise, høns og lam. Billedet til venstre er et maleri af Knagmøllen.
Knagmøllen
Min farfar fik job hos Haderslev Kommune som chauffør, efter krigen, det var de rigtig glade for, efter at have været gennem trediverne, hvor de ikke altid havde til mad til min Far og faster (Thyra). Faster Thyra er stadig erhvervsaktiv, og har i mange år, mindst 40, været i turistbranchen, og arbejder stadigt meget som rejseleder i lande sydpå. Måske bliver jeg også det en dag, måske kombineret med at køre bussen.

Min farmor var en meget magtfuld kvinde og jeg har hele livet, lige til hun døde, været tæt tilknyttet hende. Jeg var deres første barnebarn, og jeg tror det altid har betydet meget for dem.  Billedet til højre er fra deres guldbryllup i 1978, hvor min farfar var meget syg, hen døde senere på året.

I forbindelse med udviklingen af denne side, har min Mor fundet ud af at Farfar har familie i Norge

 

Min farfar lærte mig at køre lastbil som 13 årig. Altså ikke i en grusgrav, men rundt i industrikvartererne i Haderslev. Det kunne jeg glimrende, om jeg så forstår det i dag. jeg har dog ikke kunnet bakke dengang, på anden måde Storegade 2end ved at åbne døren og se bagud. Jeg kan huske min farfar kunne bakke ind hvor som helst, der var plads til et stykke højt belagt smørrebrød, på begge sider, som han sagde. Det kan jeg også i dag, med en lastvogn og en sættevogn, dog ikke med flerakslet anhænger med styrestjært. Der skal nok en 30 - 40 centimeter til for at jeg kan gøre det.

På billedet til højre er vist Storegade 2 i Haderslev, her har de boet ovenpå siden 2. verdenskrig. Hvis man ser på vinduet på hjørnet, så har jeg vel nok brugt mange timer med at "kikke" (hedder det på sønderjysk), ud af det. Gaden der går igennem her, er i dag gågade. Da jeg blev født var det hovedvejen ned gennem Jylland. Den der i dag hedder E3 A10 og har været motorvej siden halvfjerdserne. I 1958 blev den såkaldte omkørselsvej indviet, den gik udenom byen. En kollega til mig da jeg underviste i Sønderborg, har senere fortalt mig at det var et fantastisk byggeri som de valfartede til Haderslev for at se som bygningsingeniørstuderende.
Gravsted
På billedet til venstre ses Farfars, Fars og Farmors gravsted, nævnt i kronologisk rækkefølge for dødsdag. Der er et lys og en øldåse. Min yngste bror Lars, er der oppe til nytår for at give en øl til far, som han hælder ud over gravstedet.

For to år siden i august (2011) er det 50 år siden, skete der damulykken i 1959en stor ulykke på Haderslev dam. Vi havde en turistbåd der gik til Damende dagligt. Denne gik der ild i under en benzinopfyldning ude på Dammen. Herved druknede der en hel del mennesker. Jeg husker stadig den august eftermiddag i farmor og Farfars have, hvo
r vi hørte ambulancer i timevis. Der ses et billede derfra her til højre, fotograferet af "Presse Hans", en kendt pressefotograf Hans Andersen, hvis datter Jette jeg gik i klasse med, og hvem jeg sommetider var kæreste med for en aften. På 50 års dagen blev der sat en mindesten på Haderslev Dampark.

Min fars søster Thyra, har sammen med min afdøde onkel Bent (d. 2.006) datteren Anette, som har datteren Lisa

Dybbøl mølleSom et lille kuriosum, til at farfar var møllersvend, kan jeg fortælle at Dybbøl mølle har farfar vist mig rundt i flere gange. Som energiaktivist blev jeg i 1980 blandet ind i dens konvertering til strømproducerende mølle, naturligvis……. For interesserede kan jeg fortælle, at dens maksimale ydelse, når det blæser, er 5 [kW]. Det vil sige den kan trække komfuret i et parcelhus juleaften, forudsat det blæser altså. Er der ikke fuld blus på komfuret, kan man også tænde nogle lamper som supplement til stearinlysene. Dybbøl mølle ses her til venstre.

Ja, jeg har altid prøvet på at have et realistisk forhold til energidebatten. Jeg krummer tær over en avisoverskrift som: "Dybbøl mølle leverer nu strøm til Sønderborg." :-(

 Mor og Far


Far 1975Min far og mor hed/hedder henholdsvis Peter (f. 1931 d. 1993) og Gerda (f. 1934). Min far hed faktisk Jens Peter, men Jens har han aldrig brugt og brød sig heller ej om at blive kaldt det, han ses her til venstre, på et billede fra 1975, til min daværende kæreste, Connies fødselsdag. Jeg kan godt lide billedet fordi det viser min Far som meget positiv og kærlig overfor andre mennesker, hvilket han netop var. Min Far interesserede sig for samfundets dårligst stillede, jeg har nok arvet noget af dette fra min far.

Min far er født i Skodborg, Sønderjylland og min mor i Jernhyt, meget nær ved Skrydstrup. Min far er under krigen opvokset i Haderslev, sammen med hans lillesøster faster Thyra. Min far gik i lære som elektrikersvend i starten af halvtredserne i Haderslev. Jeg har senere tænkt på, at elektrikerne dengang, må have været nutidens softwareudviklere, hvad jeg jo faktisk selv er. Som tidligere fortalt, har min far, og de svende vi arbejdede sammen med, lært mig at kunne det samme som en elektrikersvend kunne dengang (og i dag). Jeg kan i dag se, at én af grundene til at det kunne lade sig gøre, var at der virkelig var mangel på arbejdskraft dengang, som også før nævnt. Min Far døde i december 1993, det var et stort tab, i en i forvejen svær tid og jeg tænker ofte på ham og "snakker" med ham.
Mor og Børge
I mine unge år var min Mor hjemmegående som kvinderne jo var i halvtredserne og tresserne. Primo i halvfjerdserne startede hun med at arbejde på Apoteket i Haderslev, hvilket hun har gjort, lige til hun blev pensioneret. Min Mor er i dag gift med Børge Jørgensen, de lever begge i bedste velgående og bor i Haderslev. De ses på billedet her til højre. Billedet er fra ca. 2006. Min Mor havde tre søskende, Henny, Elna og Birte, hvoraf desværre kun Birte er tilbage. De omtales under min Mormor og Morfar.

 

 

Jeg har to brødre. Jens Korsgaard er den ”midterste”, han er født 12. august 1959. På billedet til højre ses et nutidigt billede af Jens og Frederik.Jens og Frederik

Jens’ kone hedder Marianne og de har kendt hinanden siden 1974.

Marianne er praktisk medhjMarianneælper på Rantzausminde skole, der ligger i den Vestlige del af Svendborg. Hun ses her til venstre.

Marianne søster Annette og hendes mand Torben er værtsparret på Tyrstrup Kro. Annette og Torben gør meget ud af, at kroen skal være sønderjydernes ”Foretrukne fest sted”. Jeg holder meget af Torben og Annette, og specielt er det min Mor og Børges foretrukne feststed. Jeg kunne lære meget af begges gå på mod, og Torbens store forretningstallent

Jens har viet sit liv til søfart og blev uddannet som skibsfører i 1981.

Jens ”gik i land” i 1992, hvor han startede med at sejle for DSB på Storebælt, i dag arbejder han med overvågning af Storebælt (Storebælt VTS) for Søværnets Operative Kommando.

De har sønnen Frederik, som i august 2010, afsluttede sin værnepligt i Livgarden.

De har, siden 1983, boet på Thurø, en lille ø i Svendborg Sund. Frederik flyttede hjemmefra i november 2010, til en lille lejlighed i Svendborg centrum. Her bor han sammen med Thilde, som læser til SOSU assistent. Thildes moster og onkel er Inge-Marie og Andreas fra Dræsinebanden. Dræsinebanden er jo kendt over hele landet, men specielt på Fyn, i stil med Lasse og Mathilde. De har efterhånden solgt 800.000 værker i form af plader, CD'er og bånd. De har spillet sammen i mange år.

 
Lars og PaulMin yngste bror hedder Lars, han er født 23. oktober i 1964. Lars bor i Haderslev, hvilket han har gjort sit hans liv. Lars har, næsten som jeg, viet hans liv til biler, at køre bil om man vil. Så han har kørekort til ”det hele”, hvilket jeg også ønsker mig.

Han har de senere år kørt lastvogn lokalt i Sønderjylland, men har ellers altid kørt langfart i bus. Han kører stadig bus i ”fritiden”, spørgsmålet er om han i dag nok ikke kører mest bus! :-). Sammen med Helle har de Celine, som de fik i 1996.  

 

Lars er den eneste af os tre der snakker sønderjysk. Her bør jeg dog nævne, at jeg her ultimo 2010 går og øver sønderjysk med sproggeniet Pia Struck. (hun taler klingende Sønderborgdialekt, den på Alssiden (der er to). Hun har altid boet i København!!!)    

 

Tilbage